 |
Mod nye mål
Så blev Lene Vesth fra FRIE Funktionærer Iron(wo)man, men træningen stopper ikke her. Næste store mål er VM i Hawaii i 2011. |
Søndag den 9. november 2008 gennemførte Lene Vesth sin første Ironman i Nevada på 14 timer, 16 minutter og 57 sekunder.
Ultimativt adrenalinkick Vejrguderne viste sig ikke fra deres milde side, men hverken storm, regn eller hagl kunne forhindre oplevelsen i at være det ultimative adrenalinkick.
Først var der de 3,8 kilometers svømning, hvor bølgerne gjorde det svært at få vejret, og mange af deltagerne måtte kapitulere. Derpå fulgte de 180 kilometers cykling med følelsesløse fingre og en tur i den våde asfalt, der gav alvorlige hudafskrabninger. Til sidst de 42 kilometers løb.
VM i Hawaii i 2011 Hvad er det så, sådan en oplevelse giver?
- ”Jeg får et overskudskick og en følelse af at være uovervindelig, som jeg aldrig har oplevet før”, forklarer Lene. Derfor er det heller ikke slut med det tidskrævende træningsliv. Næste store mål, den 32-årige jurist har i kikkerten, er VM i Hawaii i 2011.
Hellere triatlon end prinsesse Guldlok På spørgsmålet om fremtidsdrømme som mand, børn og hus svarer Lene med et grin: ”Dukker prinsen op på den hvide hest, så ser vi, hvad der sker, men jeg gider ikke sidde som en anden prinsesse Guldlok i mit høje tårn og vente på ham – så kan jeg lige så godt lave triatlon imens”.
Fik du ikke læst Lenes blogindlæg om den store dag? Se det her
Silver Woman