ForsideHvem er vi Bliv medlem Karriererådgivning A-kasse Medlemstilbud Kurser Juridisk bistand Mine sider Presse
Nyheder
Fleksible lønpakker

Fleksible lønpakker - ikke kun for chefer

Interessen for fleksible lønpakker er stor på grund af den høje marginalskat i Danmark, og fordi ordningerne ikke har nogen betydelig slagside.

Hvor det tidligere var et tilbud til folk i lederstillinger, er det i flere og flere tilfælde alle medarbejdere, der tilbydes ordningen i større eller mindre grad.
 
Mange virksomheder tilbyder i dag deres medarbejdere en fleksibel lønpakke som en del af personalepolitikken. Fleksible lønpakker er således blevet et vigtigt redskab for virksomhederne til at fastholde deres medarbejdere eller tiltrække nye.
 
Frit valg
Noget helt nyt er, at mange virksomheder faktisk giver deres medarbejdere frit valg på alle hylder. Normen har ellers været, at virksomheden blot har tilbudt enkle personalegoder som fri telefon, fri avis eller lignende, men i dag er det mere normalt, at virksomheden sammensætter en palet af løngoder, som medarbejderne kan vælge ud fra. Nogle medarbejdere indbetaler mere til pensionen, andre holder mere ferie eller lader arbejdsgiveren betale for private eller delvist private udgifter mod et løntræk.
Fordelen ved det frie valg ligger i beskatningen af løngoderne, i besparelsen ved at indgå kollektive ordninger via arbejdsgiveren eller ved en kombination af begge dele.

Oprettet 06-10-2006
 

FRIE Funktionærer • Hovedkontor og A-kasse • Postboks 925 • Paghs Gård • Overstræde 2 b • 5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • fifu@f-f.dk
A-kasseLønsikringBillig A-kasseA-kasse kontingentA-kasse indmeldelseFølg os på facebook