ForsideHvem er vi Bliv medlem Karriererådgivning A-kasse Medlemstilbud Kurser Juridisk bistand Mine sider Presse
Presse
Randi Laursen
Debatindlæg bragt i JP 07.06.09
 
Af Randi Laursen
Formand
FRIE Funktionærer
Overstræde 2B
5000 Odense C

Fleksibelt arbejdsmarked

I et debatindlæg i JP søndag taler formændene for hhv. Ingeniørernes a-kasse (IAK) og Børne- og Ungdomspædagogernes a-kasse (BUPL-A) for at medlemmerne af en fagligt afgrænset a-kasse får mere for pengene end medlemmerne af tværfaglige a-kasser. I indlægget sammenligner de priser på deres egne a-kasser med priser hos tværfaglige a-kasser, bl.a. ASE, Krifas a-kasse og DLA (Danske Lønmodtageres a-kasse) – en sammenligning, der synes skabt til lejligheden, da den f.eks. helt ser bort fra FRIE Funktionærers a-kasse, som med et kontingent på 397 kr. om måneden er den billigste tværfaglige a-kasse på markedet, og nemt tåler sammenligning med de to fagligt afgrænsede a-kasser.

Nu er det vigtigt at understrege, at det ikke er prisen alene, der bør afgøre valget af a-kasse. De fagligt afgrænsede a-kasser kender uden tvivl til deres egne områder, men som tværfaglig a-kasse har vi mulighed for at skræddersy en vare, der både er tilpasset det enkelte medlems kvalifikationer og ønsker og arbejdsmarkedets behov. I vores tværfaglige a-kasse hjælper vi medlemmerne med at bevare overblikket og se muligheder på tværs af faggrænser. Det giver positive resultater. Så selv om det er godt at være forsikret gennem en a-kasse, er det ikke ligegyldigt, hvilken a-kasse, man er medlem af.

I en tid hvor jobgrænser nedbrydes og arbejdsmarkedet forandres, er der rigtig mange gode grunde til at vælge medlemskab af en tværfaglig a-kasse.
 
Læs mere:Pressearkiv

Kontakt os
Skriv til Randi Laursen på adressen: ral@f-f.dk



FRIE Funktionærer • Hovedkontor og A-kasse • Postboks 925 • Paghs Gård • Overstræde 2 b • 5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • fifu@f-f.dk
A-kasseLønsikringBillig A-kasseA-kasse kontingentA-kasse indmeldelseFølg os på facebook