Lars Storr-Hansen, underdirektør HTS, spørger i en kommentar, om samfundet har råd til efterlønsordningen. Men selv om der er mangel på arbejdskraft, er der stadig behov for ordningen. Det handler bare om, at vi bruger den rigtigt.
Hvis efterlønsordningen kan bruges som en gulerod til at holde folk længere på arbejdsmarkedet, så raske og arbejdsdygtige mennesker ikke siger deres job op for få efterløn, så er der god mening i at bevare ordningen, så de ansatte stadig har en mulighed for at få en glidende overgang fra arbejdsliv til pensionisttilværelse.
Hvis man mister muligheden for op til 15.000 kr. om måneden i efterløn ved at fortsætte på arbejdet, når man runder 60, så er der ikke meget økonomisk incitament til at blive ved efter den fastsatte efterlønsalder. Derfor er Claus Hjorts forslag om et skattefrit år til de 64-årige ikke attraktivt nok, hvis han vil beholde seniorerne i arbejde. Han bliver nødt til at tænke nyt.
Ved at gøre det valgfrit at gå på efterløn fra man fyldte 60 år til man blev 70 år og forhøjede gevinsten ved at blive 5 år ekstra på arbejdsmarkedet, ville Danmark ikke alene få mere velkvalificeret arbejdskraft, men politikerne ville også kunne give seniorerne en fleksibilitet og frihed til selv at vælge, hvordan den enkeltes tilbagetrækning fra arbejdslivet skal foregå.
Hvert år går ca. 38.000 personer på efterløn ifølge arbejdsdirektoratet. Hvis blot hver fjerde valgte at blive et år ekstra på arbejdsmarkedet, ville det give ekstra arbejdskraft svarende til rundt regnet 9000 fuldtidsstillinger. Derfor er der al mulig grund til at sikre seniorerne de bedste forudsætninger for at forlænge arbejdslivet.