Utopisk at gennemføre lovgivning, der først får virkning om 11 år.
Seniorsamtaler og pensionstjek skal få flere seniorer til at blive på arbejdsmarkedet.
Her peger initiativet på Århus Sygehus med en aktiv indsats i form af rådgivning omkring en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og den privatøkonomi, det medfører, i den rigtige retning.
Det er en prisværdig og samtidig forventelig indsats, som alle arbejdsgivere burde tage til sig i bestræbelserne på at fastholde medarbejderne så længe på arbejdsmarkedet som muligt. Men den velmente indsats kan ikke stå alene i en tid med akut arbejdskraftmangel.
Arbejdsmarkedskommissionen foreslår regeringen at gennemføre reformer på arbejdsmarkedet, som kan danskerne til at arbejde mere, og den peger på den væsentlige opgave, der ligger i at motivere den nuværende arbejdsstyrke til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Med velfærdsforliget fra juni 2006 rykkes efterlønnen om 11 år gradvist frem, så efterlønsalderen fra 2022 er fra 62 til 67 år. I mellemtiden vil arbejdsstyrken støt falde, hvis der ikke justeres på bl.a. efterlønsordningen.
I mange sammenhænge virker det utopisk at gennemføre lovgivning, der først får virkning om 11 år, og samtidig tro, at man kan undgå at justere den i forhold til samfundsudviklingen. Den berøringsangst, som partierne bag velfærdsforliget udviser i forhold til efterlønsordningen, virker som strudsens reaktioner på det ubehagelige: »Hvis jeg stikker hovedet i sandet og venter, går det hele nok over«.
I FRIE Funktionærer har vi gang på gang foreslået beskæftigelsesministeren at tage hul på justeringer af efterlønnen og gøre den mere fleksibel.
Hvorfor ikke allerede nu tage forskud på velfærdsforligets fremrykning af efterlønsalderen til 62 år og samtidig gøre ordningen mere fleksibel?
FRIE Funktionærer foreslår, at reglen om, at efterlønsperioden kun kan placeres i en sammenhængende fem års periode afskaffes. Giv i stedet seniorerne mulighed for at placere den fem års efterløn hen over en 10 års periode. På den måde kan man f.eks. vente med at gå på efterløn, til man er 64 år, og være på efterløn, til man fylder 69 år - og først herefter gå over i folkepensionisternes rækker.
Jeg er sikker på, at denne frivillige og fleksible ændring vil få mange til at overveje at blive på arbejdsmarkedet nogle år ekstra, hvis virksomhederne samtidig var indstillet på at give muligheder for individuelle aftaler og fleksible seniorordninger.
Det er helt nødvendigt med mere individuelle tilbagetrækningsmuligheder, hvis vi skal holde på arbejdskraften og sikre fremtidig velfærd.
Hvorfor vil beskæftigelsesministeren ikke seriøst overveje og diskutere vores forslag?