ForsideHvem er vi Bliv medlem Karriererådgivning A-kasse Medlemstilbud Kurser Juridisk bistand Mine sider Presse
Presse
Charlotte Schwartz Petersen
Debatindlæg bragt i Politiken 29.03.10
 
Af Charlotte Schwartz Petersen,
FRIE Funktionærers, regionsformand i København
Lyngbyvej 414A
2820 Gentofte

Overenskomster: HK's rejselotteri er desperat

Er det DET Karen Retvig forstår ved en demokratisk proces, eller er det endnu et desperat forsøg på at lokke medlemmerne til at stemme for en ideologi, der hører fortiden til – som det moderne arbejdsmarked reelt ikke ønsker?

Ikke desto mindre har formanden for HK Privat, som sit seneste udspil, sat et lotteri i gang for at få medlemmerne til at støtte hende i kampen for retten til at tvinge overenskomster ned over hovedet på virksomheder, hvor hovedparten af medarbejderne ikke ønsker at være medlem af HK.

Rejsegavekort, pc’ere og iPods er midlet til at lokke HK’s medlemmer til stemmeurnerne for at stemme nej til overenskomstforliget og 50%-reglen. Konsekvensen for dem er, at de måske tvinges til at strejke – ikke for at opnå højere løn – men for at HK i fremtiden skal kunne tvinge overenskomster ned over hovedet på endnu flere lønmodtagere, som har valgt at være medlemmer af frie og uafhængige fagforeninger som fx FRIE Funktionærer.

En undersøgelse, som Zapera har lavet for FRIE Funktionærer, viser, at 40 % af LO’s medlemmer hellere ser, at deres fagforening forhandler medlemsoverenskomst med virksomheden, der udelukkende dækker egne medlemmers løn- og arbejdsvilkår. En måde at forhandle overenskomster på, der respekterer den enkeltes frihed til at vælge, hvordan løn og arbejdsvilkår skal aftales.

Vores medlemmer har nemlig ikke noget ønske om at nasse på det kollektive system. Tværtimod begrænses de i deres frihed til selv at beslutte, hvordan deres jobvilkår skal aftales. De har ikke en chance for at slippe for de tvungne områdeoverenskomster.

Hvis HK i stedet nøjes med at forhandle overenskomster for deres egne medlemmer vil det fremme den frie konkurrence imellem fagforeningerne, og fagforeningsdiskrimination vil være fortid.

 
Læs mere:Pressearkiv

Kontakt osSkriv til Charlotte Schwartz Petersen på adressen: csp@f-f.dk


FRIE Funktionærer • Hovedkontor og A-kasse • Postboks 925 • Paghs Gård • Overstræde 2 b • 5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • fifu@f-f.dk
A-kasseLønsikringBillig A-kasseA-kasse kontingentA-kasse indmeldelseFølg os på facebook