ForsideHvem er vi Bliv medlem Karriererådgivning A-kasse Medlemstilbud Kurser Juridisk bistand Mine sider Presse
Presse
John Hansen Debatindlæg bragt i Fyens Stiftstidende 28.10.07
 
Af John Hansen
Direktør, cand.jur.
FRIE Funktionærer
Overstræde 2B
5000 Odense C

Småt med visioner

Om den kommende LO- formand har visioner for fremtiden på vegne af alle danske lønmodtagere eller blot ser i bakspejlet, vedkommer os alle, hvad enten man er medlem af LO eller ej.

Skal man dømme ud fra LO-debatmødet, er det desværre småt med visionerne for fremtiden. Huggenberger mener, at det nye LO skal oplyse bedre om deres resultater og vil tage et "opgør" med "de gule". Harald Børsting vil tilbage til rødderne og genfinde fællesskabsfølelsen. Men det er en kendsgerning, at LO har mistet 200.000 medlemmer de sidste 10 år. Det er også en kendsgerning, at skønt LO uden tvivl har skabt resultater i den første halvdel af 1900-tallet, hvor langt de fleste regler på vores arbejdsmarked kom fra aftaler mellem parterne, så er det gået ned ad bakke i anden halvdel af 1900-tallet .Især fra starten af 1980erne måtte politikerne på banen for at skabe de nødvendige ændringer. Det er retten til ligeløn og ligebehandling gode eksempler på. Derfor er det svært at se, hvordan LO skal skabe nye resultater uden nytænkning.

Intet tyder på, at kandidaterne ønsker at forholde sig til den mangfoldighed, som lønmodtagersiden i dag er karakteriseret ved, og at de har modet til at tage fat på de nødvendige ændringer i Den Danske Model, der baserer sig på den utopiske tanke, at alle lønmodtagere er overenskomstdækket. Det er langt fra tilfældet.

I 2007 er mangfoldighed betingelsen for et godt og velfungerende arbejdsmarked, og det betyder, at nogle lønmodtagere vælger traditionelle kollektive fagforeninger, mens andre vælger den individuelle frihed i fagforeninger udenfor LO-familien. Men uanset hvad, skal der i fremtiden være mulighed for at sikre alle de bedst mulige vilkår for et godt arbejdsliv.

 
Læs mere:Pressearkiv

Kontakt osSkriv til John Hansen på adressen: jh@f-f.dk  



FRIE Funktionærer • Hovedkontor og A-kasse • Postboks 925 • Paghs Gård • Overstræde 2 b • 5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • fifu@f-f.dk
A-kasseLønsikringBillig A-kasseA-kasse kontingentA-kasse indmeldelseFølg os på facebook