Debatindlæg bragt i Jyllands-Postens netavis 09.12.07   Af formand Randi Laursen, FRIE Funktionærer, og formand Søren Fibiger-Olesen, Kristelig Fagbevægelse

Stop mobning og værdsæt mangfoldigheden

Hver 12. dansker i job mobbes på sit arbejde ifølge tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det er rigtig mange mennesker!

Måske er de mennesker, der bliver mobbet i en særlig udsat position eller tilhører en minoritetsgruppe, der af nogle er uønsket. At man tvinger andre til at bøje sig for sine egne overbevisninger er handlinger, som gennem tiden har ført undertrykkelse og krig med sig. Det skal vi sætte ind overfor i Danmark.

Desværre er det ofte sådan, at den, der bliver udsat for mobning, opfattes som en "problemperson", der får som fortjent. I vores organisationer hører vi gang på gang, at vores medlemmer udsættes for mobning på arbejdspladsen, fordi de har valgt at være medlem af en anden fagforening end hovedparten af kollegerne. Tænk at der i år 2007 stadig findes arbejdspladser uden frihed til individualitet. At ansatte presses til at skifte fagforening af frygt for at få problemer og blive holdt udenfor og måske endda miste jobbet. Det er desværre langt fra alle, der har forstået, at vi har fagforeningsfrihed i Danmark.

Visse fagforeninger afviser hårdnakket, at deres undertrykkende overtalelsesmetoder på nogen måde kan sammenlignes med mobning. Det er Jan Mathisen, næstformand i 3F - Hotel og Restauration, et godt eksempel på. Han skriver i Politiken, at 3Fs konflikt med Nørrebros bryghus er helt berettiget, fordi overenskomsten mellem Kristelig fagbevægelse og de ansatte er en dårlig overenskomst. Det til trods for, at de ansatte på Nørrebros Bryghus selv har afvist 3Fs overenskomst, fordi de mener, den er for gammeldags og bureaukratisk. Men Jan Mathisen afviser, at der er tale om mobning og manglende respekt for andres valg og forsøger at dække sig ind med et ideologisk argument om en kamp om ulighed. Men hvem er det, der skaber uligheden, når 3F og deres hovedorganisation LO åbenbart føler sig berettiget til at presse deres overbevisninger ned over mennesker, der er fuldt ud tilfredse med det valg, de har truffet? Så er det fuldstændig underordnet, om LO og deres medlemsforbund mener, at de kun handler i kollektivets bedste interesse. Hvad der er det bedste for vores medlemmer, er de utvivlsomt bedst selv i stand til at vurdere!

Vi har alle ret til at være i hvilken som helst fagforening, vi måtte ønske. Det har menneskerettighedsdomstolen fastslået. Desværre kunne noget tyde på, at LO ikke mener, at menneskerettighedsdomstolens ord har nogen betydning, når de til stadighed holder fast i, at det er okay at påtvinge andre deres valg. Hvis den bedrevidenhed og arrogance overfor andre mennesker ikke kan betegnes som mobning, hvad kan så? Derfor vil vi have et klart svar fra LO. Er I for eller imod mobning? Umiddelbart kunne man foranlediges til at tro, at LOs ledelse opfatter mobning som et acceptabelt redskab til at rekruttere nye medlemmer. Hvis det er tilfældet, er der ikke noget at sige til, at LOs medlemmer flygter i hobetal. For sådan en politik kan ingen mennesker med respekt for sig selv og andre stå inde for.
På Nørrebro Bryghus står de ansatte heldigvis sammen og lader sig ikke kue. Men desværre er der rigtig mange, som ikke har gode kolleger at støtte sig til. Der skal jernstyrke til at holde fast i sin overbevisning om retten og friheden til individualitet, når ens kolleger vender en ryggen. Hvordan kan LO retfærdiggøre deres handlinger, når de har et værdigrundlag, som siger: "Alle mennesker er forskellige, men alle har lige værdi og skal have lige rettigheder og muligheder. Ingen må diskrimineres...". LO må se i øjnene, at troværdigheden forsvinder, når ord og handlinger er i direkte modstrid. Man skulle tro, at alle lønmodtagerorganisationer sagtens kunne blive enige om, at værdier som rummelighed og mangfoldighed er helt nødvendige for et velfungerende arbejdsmarked. Derfor burde opskriften mod mobning være klar:

Giv de ansatte frihed til selv at vælge, om de ønsker en overenskomst med et LO-forbund, med Kristelig fagforening eller med en anden faglig organisation, eller om de ønsker at aftale deres egne vilkår individuelt - og respektér deres valg.
Vi har et fælles ansvar for at få stoppet mobning, for vi har alle ret til at blive behandlet med respekt. Det ansvar må LO-formanden og i sidste ende også politikerne være med til at påtage sig. Kan det virkelig passe, at LO accepterer mobning, hvis det lader til at være til organisationens fordel? Vi vil blive ved med at kæmpe for friheden til at vælge og værne om respekten for hinanden - kun på den måde kommer vi mobberne til livs.