ForsideHvem er vi Bliv medlem Karriererådgivning A-kasse Medlemstilbud Kurser Juridisk bistand Mine sider Presse
Presse
John Hansen Læserbrev bragt i Fyens Stiftstidende 20.05.07
 
Af John Hansen
Direktør, cand.jur.
FRIE Funktionærer
Overstræde 2B
5000 Odense C

Egoisme er ikke lig med individualitet 

Bo Vejgaard sidestiller i sit læserbrev d. 11.05.07 egoisme og individualitet og kalder det en nymodens trend. Det er dog en kendsgerning at der gennem de sidste 50 år er blevet flere og flere mennesker, der ansættes på individuelle kontrakter, som ikke har glæde af en generel kollektiv overenskomst. Det gør dem vel ikke til egoister?
 
Det er kedeligt, at Bo Vejgaard ikke forstår forskellen mellem egoisme og individualitet. Modsat egoister, kan man sagtens være solidarisk med sine medmennesker, selv om man er individualist. Danske medarbejdere anno 2007 er netop MEDarbejdere. De kender deres værd, men de kender også vigtigheden af at have tilfredse kolleger og være i en konkurrencedygtig virksomhed. Langt hen ad vejen er virksomhedens og medarbejdernes interesser fælles. De er jo selv en del af virksomheden. Derfor er virkelighedens individuelle lønforhandlinger meget langt fra det "ta-selv"-bord, som Bo Vejgaard beskriver.
 
Samtidig må vi se i øjnene, at der er et stadigt stigende behov for individuelle løsninger på arbejdsmarkedet. Tag nu f.eks. seniorerne. Hvordan lokker vi dem til at blive længere på arbejdspladsen? Svaret er individuelt. For nogle er en god seniorordning måske mere fritid, mens det for andre kan være en anden arbejdsfunktion eller en hjemme-PC. Derfor må medarbejder og leder finde den helt rigtige løsning, som gør det attraktivt for den enkelte at forlænge arbejdslivet.
 
Hvordan det kollektive system, der skærer alle over en kam, vil fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet er svært at gennemskue. Nogle arbejdsgivere mener måske ligesom Bo Vejgaard, at individualiteten blot er en nymodens trend. Men faktum er, at mange seniorer vælger at takke nej til et par ekstra år på arbejdsmarkedet, hvis ikke virksomhederne forstår at imødekomme deres individuelle behov. Skal det lykkes at fastholde de ældre medarbejdere, må vi indse, at gode seniorordninger ikke kan være ens for alle.

 
Læs mere:Pressearkiv

Kontakt osSkriv til John Hansen på adressen: jh@f-f.dk  



FRIE Funktionærer • Hovedkontor og A-kasse • Postboks 925 • Paghs Gård • Overstræde 2 b • 5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • fifu@f-f.dk
A-kasseLønsikringBillig A-kasseA-kasse kontingentA-kasse indmeldelseFølg os på facebook