ForsideHvem er vi Bliv medlem Karriererådgivning A-kasse Medlemstilbud Kurser Juridisk bistand Mine sider Presse
Presse
Karin Fredskild
Svar/kommentar bragt i Fyens Stiftstidende 14.07.07
 
Af Karin Fredskild, bestyrelsesmedlem i FRIE Funktionærer, regionsformand på Fyn og næstformand i Frie Funktionærers A-kasse
Rødmevej 16, Rødme
5771 Stenstrup

Svar på debatindlæg 11.07.07 "Alvorligt angreb på den danske model" af Niels Chr. Nielsen

Jeg vil give Niels Chr. Nielsen ret i, at Venstres kommunalpolitiske ordfører Erling Bonnesens udtalelser om belønning af medarbejdere, der vil lade sig aflønne efter fortjeneste, er et angreb på den danske model, som efterhånden ligner en døende model, der er lagt i respirator.

I den senere tid mener jeg, at vi har set langt alvorligere angreb på den danske model. En statsminister, der går i trepartsforhandlinger om en kvalitetsreform med LO og FTF. Får en aftale på plads med LO om flere penge til efteruddannelse i den offentlige sektor, hvorefter plejepersonale over hele landet nedlægger arbejdet med krav om mere i løn. Har LO's forhandlere glemt at lytte til sit bagland?

En Pia Kjærsgaard, der samtidig med, at hun hylder den danske model, lover SOSU-assistenterne mere i løn. Nu spørger jeg: Er det ikke på tide, at politikerne i det danske folketing tager fat på at få udarbejdet en Lønmodtagerlov, der giver alle lønmodtagere i Danmark klare minimumsrettigheder på det danske arbejdsmarked?

I FRIE Funktionærer arbejder vi klart for en lønmodtagerlov, så vi kan få slukket for respiratoren på den døende danske aftalemodel, der helt klart har vist, at den hører fortiden og et kollektiviseret arbejdsmarked til.

 
Læs mere:Pressearkiv

Kontakt os
Skriv til Karin Fredskild på adressen: karin.fredskild@c.dk



FRIE Funktionærer • Hovedkontor og A-kasse • Postboks 925 • Paghs Gård • Overstræde 2 b • 5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • fifu@f-f.dk
A-kasseLønsikringBillig A-kasseA-kasse kontingentA-kasse indmeldelseFølg os på facebook