ForsideHvem er vi Bliv medlem Karriererådgivning A-kasse Medlemstilbud Kurser Juridisk bistand Mine sider Presse
Presse
Pressemeddelelse
Dato: 25.06.2008:

Mobbeanalyse:
Hvert fjerde medlem er blevet mobbet

Et ud af fire medlemmer har været udsat for mobning på arbejdspladsen – værst ser det ud på Sjælland. Her er mere end en tredjedel blevet mobbet. Det viser en ny mobbeundersøgelse, Analyse Danmark har gennemført for FRIE Funktionærer.

1.777 medlemmer har deltaget i FRIE Funktionærers mobbeundersøgelse. Den viser, at hver fjerde er blevet mobbet på arbejdspladsen, og at det i mere end halvdelen af tilfældene er den nærmeste overordnede, der mobber.

Misundelse er årsag nr.1
De hyppigste årsager er ifølge de mobbedes egen oplevelse 

  1. Misundelse på grund af stilling eller arbejdsopgaver.
  2. Egen arbejdsindsats.

Kun et mindretal angiver vægt, køn, seksualitet og udseende som årsag.

Næsten halvdelen bliver sygemeldt
Blandt dem, der er blevet mobbet, har næsten halvdelen været sygemeldt på grund af dårligt arbejdsklima, og næsten to tredjedele har skiftet job. Derfor må virksomhederne sætte effektivt ind. ”Det kan ikke gå hurtigt nok”, pointerer Charlotte Asmussen, job- og karrierekonsulent i FRIE Funktionærer.

Mistet selvværd, stresssymptomer og ar på sjælen er ofte resultaterne for ofrene for mobning. Derfor føler de også en voldsom påvirkning, når de oplever at andre bliver mobbet. Det ses også tydeligt i undersøgelsen, hvor 92 % af dem har svaret, at det påvirker deres arbejdsglæde negativt, når de oplever at kolleger bliver mobbet.

Mange har en halvhjertet mobbepolitik
Appellen til virksomhederne bliver ikke mindre af, at der ifølge undersøgelsen bliver mobbet lige så meget på arbejdspladser med som uden mobbepolitik.

”Mobbepolitik virker, men i mange virksomheder er man ikke gået til benet og har udformet en mobbepolitik med klare retningslinjer for, hvordan man forebygger, og hvordan man håndterer problemerne, når de opstår. Det er vigtigt, at den indeholder klare retningslinjer og disciplinære procedurer og ikke mindst konsekvenser for dem, der mobber”, siger Charlotte Asmussen.

 
Læs mere:Pressearkiv

Kontakt os

Yderligere information:
FRIE Funktionærer
Bente B. Bærentzen, redaktør
Tlf. 6313 8586/mobil 4090 1703
E-mail: bbb@f-f.dk

Charlotte Asmussen, job- og karrierekonsulent
Mobil: 4090 1715
E-mail: ca@f-f.dk




FRIE Funktionærer • Hovedkontor og A-kasse • Postboks 925 • Paghs Gård • Overstræde 2 b • 5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • fifu@f-f.dk
A-kasseLønsikringBillig A-kasseA-kasse kontingentA-kasse indmeldelseFølg os på facebook