Giv alle indflydelse eller slip ATP-midlerne fri
Sagen om interessekonflikter i ledelsen af Lønmodtagernes Dyrtidsfond giver stof til eftertanke på flere måder.
For det første kan man spørge sig selv, om det virkelig er nødvendigt at tvinge alle lønmodtagerne til at indbetale til fonde som LD (der dog ikke får tilført nye midler) og ATP. Det har man så valgt, men giver man lønmodtagerne indflydelse på midlerne? Tja, ikke helt.
I 2009 er realiteterne, at flere end nogen sinde er organiseret i uafhængige fagforbund uden for LO, AC og FTF. Derfor er det svært at have andet end hovedrysten til overs for, at det kun er den etablerede fagbevægelse i almindelighed og beton-kammeraterne i LO i særdeleshed, der sidder med ved bestyrelsesbordet hos de to fonde.
I andre sammenhænge bryster Danmark sig ellers af at være et land, hvor man respekterer mindretal - men når det kommer til fagforbund, er man enten helt inde i varmen eller helt ude i kulden.
Åbenhed og indflydelse
Det er dybt beskæmmende at se, hvordan man i LD/ATP har blandet private interesser sammen med professionelle ved at lade bestyrelsen og ledelsen have aktier i de selskaber, som LD/ATP investerer i.
Det burde være en ren selvfølgelighed, at man, når man tvinger lønmodtagere til at indbetale til en pensionsfond, også sikrer de selvsamme lønmodtagere et vist indblik i fondens investeringer. Der må være åbenhed, lige så vel som alle, der repræsenterer lønmodtagerinteresser, bør have indflydelse i både LD og ATP.
Alternativt mener vi i FRIE Funktionærer , at det bør være et frit valg for den enkelte lønmodtager, om man vil indbetale til ATP eller have overført pengene til sin private pensionsopsparing.
I sin tid fik lønmodtagerne retten til at flytte LD-pengene, så hvorfor egentlig ikke også overlade det til den enkelte her?
Det er da ærligt talt både besynderligt og paradoksalt, at det netop er en liberal beskæftigelsesminister, der sidder så tungt på Alle Tiders Pengetank..