Bryd LOs monopol i ATP
Tænker du nogen sinde på, hvad der sker med de penge, som du indbetaler til ATP? Hvem bestemmer over de mange millioner, der hver måned glider ind på ATPs konto? Er det rimeligt at to trediedele af Danmarks lønmodtagere ikke har noget at skulle have sagt? ATPs historie er lang. Så lang at det efterhånden er de færreste af os der tænker på, at vi hver måned betaler ca. 270 kr. ind til ATP - Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Ordningen med ATP stammer fra 1960erne. En tid hvor folkepensionen var af forholdsvis ny dato, og hvor socialdemokraterne og LO var en del af samme bevægelse.
Det var endda sådan, at når Danmark dengang skulle have en ny statsminister, så skulle LO nikke ja for at han ( og det skulle jo være en han) kunne udnævnes! Meget er sket siden. Socialdemokrater og LO er blevet skilt ad, socialdemokraterne har endda fået en kvindelig formand ( mod LOs ønske, så vidt jeg husker). Vi har efterhånden også snart fået pensionsordninger alle sammen, for vi tror ikke, at vi vil kunne leve ordentlig af folkepension alene suppleret med ATP. Men ét har ikke ændret sig det mindste: LO har stadig monopol på de hundredvis af milliarder kroner, der er samlet i ATP. Hvert år indbetales 6,5 milliard kroner af ca. to millioner danske lønmodtagere, men en meget stor del af disse lønmodtagere har ingen indflydelse på, hvordan denne landets største pengetank administreres.
Bevares, LO sidder der ikke alene, men på lønmodtagersiden er det dem, der har det helt store flertal. Måske mest for et syns skyld har FTF og Akademikerne fået et par pladser, men LO sidder med et massivt monopol på magten på lønmodtagerside. Med sig har Harald Børsting Dansk Arbejdsgiverforenings adm. direktør og det hjælper vel lidt, men alligevel må man spørge: Hvorfor skal LO her i det 21. århundrede, hvor deres magt er brudt næsten alle andre steder, bevare dette magtmonopol? Når man tænker tilbage på historien, er det jo ikke LOs fremragende evne til at drive forretning, der præger billedet! Tværtimod er næsten alt, hvad de har rørt ved af forretning, gået neden om og hjem. Når det drejer sig om ATP, går det godt - det skal indrømmes - men den sidste tids skandaler om griskhed i ledelsen af Lønmodtagernes Dyrtidsfond ( som er en del af samme »familie« ), FOAs udtræden af bestyrelsen i protest herimod, får mig til at overveje om ikke vi er kommet til begyndelsen på enden af historien om ATP.
En anden begrundelse for at tage fat på ATP er den, at LO hovedsagelig repræsenterer faglærte eller ufaglærte arbejdere. Dem var der flest af for 40 - 50 år siden, men i dag ved vi, at der er flere funktionæransatte på det danske arbejdsmarked end faglærte/ ufaglærte arbejdere. Man må spørge sig selv, hvorfor LO som dermed repræsenterer et mindretal - endda et svindende mindretal - skal have monopolet på magten over den fond, som vi alle betaler til? ATP har udspillet sin rolle, og måske er udbetalingen af SP-pengene et af de elementer, der skal til for at starte en afvikling af dette gamle socialdemokratiske monument over en svunden tid.
Moderne lønmodtagere vil selv bestemme, hvor og hvordan de skal organisere sig og de vil selv have medinflydelse på deres pensionsmidlers anbringelse.