 |
Hjælp og tips til joblog |
Her vil vi gennemgå, hvad du kan se på din joblog, og de muligheder du kan benytte ved indberetning af jobsøgning og dialog med din jobkonsulent.
Min jobsag Her kan du se, hvilken dækningssum du har tegnet, og hvilket produkt du har (FRIEs eller FLEX Lønsikring).
Samtidig kan du se den dag, du har kontaktet lønsikring vedrørende din opsigelsessituation, og den dato du enten er ledig eller risikerer at blive ledig.
Derudover kan du se, hvilken jobkonsulent du er tilknyttet og konsulentens telefonnummer.
Hvad betyder farverne? Der kan være 3 forskellige farver på din jobsag. Farverne afspejler sig af din jobsøgningsaktivitet de seneste 7 dage og opdateres hver 4. time.
Rød = 0-1 jobsøgning.
Gul = 2-5 jobsøgninger
Grøn= mere end 5 ansøgninger
Medalje = Tillykke med dit job. Du har markeret på én af dine ansøgninger, at du fik jobbet.
Med andre ord giver dette dig og os en fornemmelse af, hvor din jobsøgningsaktivitet befinder sig i forhold til vores forventninger og de aftaler, du har lavet med din jobkonsulent.
Mine filer Ved at trykke på "Tilføj nyt dokument" kan du samle dine egne dokumenter, som bruges i din jobsøgning og have dem tilgængelige på denne side. Du finder det ønskede dokument ved at trykke på "gennemse", trykke på åben - og herefter på tilføj knappen.
Du kan også slette disse filer igen, når du ikke ønsker dem tilgængelige.
Mine Jobsøgninger Du kan løbende tilføje nye jobsøgninger til din joblog. Det er en god idé at opdatere din joblog efter hver ansøgning, du har sendt, idet du så ikke behøver at samle op på dette én gang om ugen.
Tryk på "Tilføj ny jobsøgning". Så udfyldes jobsøgningen med stillingsbetegnelse, arbejdsgiverens navn og adresse, ansøgningsdato (den dato du har sendt ansøgningen/kontaktet arbejdsgiveren), ugentligt arbejdstid, hvordan henvendelse til arbejdsgiveren er sket (der kan fx godt være telefonisk kontakt først og efterfølgende sendt en skriftlig ansøgning), om ansøgningen har været annonceret eller den er sendt uopfordret.
Var du til jobsamtale, kan dette noteres. Sidst påfører du det foreløbige resultat af din ansøgning.
Inden du trykker på "Opret ansøgning", har du mulighed for at tilføje en fil, som sendes med til din jobkonsulent. Det kunne fx være den konkrete ansøgning eller et andet dokument, du ville have konsulenten til at se. Du klikker blot på "gennemse", åbn og tilføj. Når ansøgningen er oprettet, kan du herefter se en clips, som er et symbol på din vedhæftede fil.
Når du har trykket på opret, kan din ansøgning ses af din jobkonsulent og på dit oversigtsbillede.
Når svaret kendes på den konkrete jobsøgning, Skal du blot trykke på ansøgningen fra oversigtsbilledet og redigere. Den kan fx være fra "Ej hørt" til "Var til samtale" eller "Fik jobbet", så du får lukket ansøgningen rigtigt af, når du senere kender konklusionen.
Dine jobsøgninger kan du også bruge som dokumentation over for a-kassen, hvis du skal til fx CV-samtale, vejledningsmøde eller rådighedssamtale. Du skal blot medbringe et print af siden.
Filtrer Ønsker du en specifik visning af de ansøgninger, som har status "Ej hørt", "Afslag", "Fik job" er dette også muligt.
Egne noteringerHer kan du selv lave dine egne jobsøgningsnotater, du måtte have brug for.
Dialog med FF Her kan du i datosortering se din korrespondance med din jobkonsulent. Det er her muligt at skrive en kommentar til din jobkonsulent, fx bemærkninger om øvrige tiltag, du gør i forhold til det at komme i job igen.
Jobkonsulenten kan også skrive til dig, og er dette tilfældet, vil du altid modtage en mail (den mailadresse vi har stående i vores system), hvor du kan klikke på linket for at komme direkte ind til dialogsiden med FF.