ForsideHvem er vi Bliv medlem Karriererådgivning A-kasse Medlemstilbud Kurser Juridisk bistand Mine sider Presse
Juridisk bistand
Fyret pga. sygdom

Fyret på grund af sygdom

Lene glædede sig til at genoptage arbejdet efter en sygdomsperiode, men blev i stedet fyret.

(Modelfoto)

Da Lene i sensommeren 2006 blev sygemeldt med stress, havde hun ikke forestillet sig, at det kunne ske for hende. Hun var glad for sit arbejde, hvor hun var salgskonsulent i "marken" og servicerede en større dansk dagligvarekæde.
 
Stress
Men det var også et stressende arbejde. Det påvirkede hende så meget, at hun blev sygemeldt. Under sygdomsforløbet var hun i kontakt med en konsulent fra kommunen. Konsulenten kontaktede efter nogle måneders sygdom arbejdsgiver for at forhøre sig, om Lene kunne få ændret sine arbejdstider, da dette eventuelt kunne være årsagen til Lenes sygdom. Det ville arbejdsgiveren ikke være med til. Han ville derimod gerne holde et møde med Lene for at drøfte, hvordan hun kunne starte op efter sygdomsperioden.
 
Mødet med arbejdsgiveren
Mødet, som blev afholdt kort tid inden Lene skulle starte igen, forløb ikke helt, som hun havde forventet. Lenes chef udtrykte derimod sin bekymring om, Lene nu også var rask nok til at genoptage arbejdet. På trods af Lenes forsikringer endte mødet med, at hun indtil videre blev suspenderet.
 
Opsagt, fordi stillingen blev nedlagt
Få dage senere modtog Lene sin opsigelse, som blev begrundet med, at stillingen blev nedlagt. Denne begrundelse kunne Lene ikke acceptere, da hun var overbevist om, at det var hendes sygdom, der var den egentlige grund.
 
Erstatning
FRIE Funktionærer rejste et krav over for arbejdsgiveren, da vi var enige med Lene i, at hun reelt var opsagt på grund af hendes sygdom. Det endte med en forhandlingsløsning, hvor arbejdsgiveren accepterede at betale en erstatning på godt kr. 31.000,00.
 

FRIE Funktionærer • Hovedkontor og A-kasse • Postboks 925 • Paghs Gård • Overstræde 2 b • 5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • fifu@f-f.dk
A-kasseLønsikringBillig A-kasseA-kasse kontingentA-kasse indmeldelseFølg os på facebook