ForsideHvem er vi Bliv medlem Karriererådgivning A-kasse Medlemstilbud Kurser Juridisk bistand Mine sider Presse
Juridisk bistand
Jørry blev fyret som 62-årig

Aldersdiskrimination i Mølleåens Golf Klub

Lederen af klubbens sekretariat fyret som 62-årig, da hun efter elleve års ansættelse trodsede bestyrelsens gentagne opfordringer om at gå på efterløn. 

Egentlig startede sagen i efteråret 2002, da bestyrelsen uden forudgående drøftelse med mig via medlemsbladet slog til lyd for at etablere en ny ledelsesstruktur og ansætte en klubmanager i forbindelse min pension. Det protesterede jeg selvfølgelig over, men lige meget hjalp det. Resultatet var en beslutning om, at jeg ikke længere skulle deltage i bestyrelsens møder.
 
Fyret efter flere års pres
Det er Hanne Jørry Rysgaard, der ser tilbage på starten af et langstrakt og tilsyneladende planlagt forløb, der samtidig med at hun i foråret fyldte 62 år endte med en fyreseddel efter elleve års ansættelse - heraf knap ni som klubsekretær og leder af klubbens sekretariat.
 
Kraftigt opfordret til at gå på efterløn
Jeg blev mange gange kraftigt opfordret til at skrive under på, at jeg ville gå på efterløn som 62-årig. Det var ikke særlig rart, men jeg stod mod presset, fastholdt min konsekvente afvisning og afslog pure at skrive under.
  
Krav om 295.200 kroner
For os er der ikke tvivl om, at afskedigelsen er udtryk for velgennemtænkt og planlagt aldersdiskrimination, supplerer Tanja Kruse fra juridisk afdeling. FRIE Funktionærers jurister har derfor gjort klar til en sag om aldersdiskrimination og stævnet golfklubben med krav om ni måneders godtgørelse.
 

FRIE Funktionærer • Hovedkontor og A-kasse • Postboks 925 • Paghs Gård • Overstræde 2 b • 5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • fifu@f-f.dk
A-kasseLønsikringBillig A-kasseA-kasse kontingentA-kasse indmeldelseFølg os på facebook