 |
Ligebehandling
Ligebehandlingsnævnet fandt det i strid med forskelsbehandlingsloven, at en 58-årig ikke blev indkaldt til ansættelsessamtale. |
I en ny afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet har en 58-årig jobansøger fået medhold i, at det var i strid med ligebehandlingsloven, at han ikke blev indkaldt til ansættelsessamtale hos en offentlig myndighed.
Til den opslåede stilling var der 69 ansøgere, hvoraf 40 ansøgere var 50 år eller yngre, 26 ansøgere var over 50 år, mens tre ikke havde oplyst sin alder.
I afgørelsen lægger Ligebehandlingsnævnet blandt andet vægt på:
- at de 11, der blev indkaldt til samtale, var mellem 34 og 50 år,
- at ingen ansøgere over 50 år var blevet indkaldt til samtale,
- at der var 13 ansøgere med kvalifikationer på ansøgerens niveau, som ikke blev indkaldt til samtale. 10 ud af disse 13 ansøgere var over 50 år.
Det var ligebehandlingsnævnets opfattelse, at den 58-årige havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet indirekte forskelsbehandling i forbindelse med indkaldelse til samtalerne. Den offentlige myndighed havde ikke bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Du kan læse mere om Ligebehandlingsnævnet her