 |
Det sorte hul |
Spiller a-kassens dagpengesystem og det kommunale sygedagpengesystem sammen, og hvordan bidrager de to systemer til det rummelige arbejdsmarked?
Fru Jensen har været aktiv på arbejdsmarkedet de seneste 17 år. Hun har aldrig været arbejdsløs og har kun haft ganske få sygedage. I 1999 begynder fru Jensen at døje med smerter i ryg, skuldre og arme. Hun sygemeldes fra sit arbejde, konsulterer sin læge og henvises herefter til undersøgelse hos en speciallæge i ryglidelser.
Smerterne tager til i styrke, men uden at man kan finde frem til smertekilden. Efter ca. 4 måneders sygefravær modtager fru Jensen en opsigelse fra sin arbejdsgiver.
Fru Jensen er fortsat uarbejdsdygtig på fratrædelsestidspunktet, så hun får tilsagn om sygedagpenge fra kommunen. Hun bruger nu sin tid på smertelindrende øvelser, behandling hos fysioterapeut og mest mulig hvile.
Smerterne i ryggen synes at bedres en smule, og efter nogen tid længes hun efter at komme i arbejde igen - vel vidende, at hun ikke vil være i stand til at arbejde 37 timer om ugen.
Efter 8 uger på sygedagpenge indkaldes fru Jensen til et møde med sin sagsbehandler på kommunen. De aftaler at hun skal beskæftiges i arbejdsprøvning med en daglig arbejdstid på 2-3 timer. Hun bliver ansat på den lokale skole, hvor hun skal arbejde på kontoret. Fru Jensen trives godt med at være på arbejdsmarkedet igen, og hun glæder sig dagligt over den sociale kontakt med kollegerne. Hun ønsker at få varig beskæftigelse i en lignende funktion, men da skolen ikke har budget til at fastansætte hende, må hun fratræde stillingen ved arbejdsprøvningens ophør.
Fru Jensen går nu hjemme i nogle uger, hvorefter hun modtager et brev fra sagsbehandleren med besked om, at hendes ret til sygedagpenge snart ophører. Hun har under hele forløbet konsulteret diverse speciallæger men uden at få en egentlig diagnose og virkningsfuld behandling, så der er fortsat ikke udsigt til, at hun kan blive raskmeldt og vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Der afholdes en ny samtale på kommunen, hvor det aftales, at fru Jensen skal afprøve sine styrker og begrænsninger i forskellige funktioner på et revalideringscenter. Hendes ret til sygedagpenge forlænges i 3 måneder, mens fru Jensen prøver kræfter med arbejde i et pakkeri i en produktion og ved tastearbejde. Resultatet af alle forsøgene viser, at hun nu kan arbejde ca. 3 timer dagligt. Dette kræver dog, at hun efterfølgende skal hvile i mindst 3 timer for at holde smerterne lidt i skak.
Trods den forlængede sygedagpengeret er der endnu ikke fundet en varig løsning på hendes arbejdssituation, men alligevel modtager hun et brev fra sygedagpengekontoret med besked om, at udbetalingerne vil ophøre om 3 uger.
Fru Jensens situation tilspidses. Hendes ret til at modtage sygedagpenge ophører snart. Hun er ikke berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge og kan heller ikke bevilliges kontanthjælp på grund af ægtefællens indtægt.
Fru Jensen kontakter nu Frie Funktionærer, som anmoder kommunen om en rundbordssamtale. Det får vi i første omgang afslag på, idet fru Jensens sagsbehandler har fået nyt arbejde, og hendes afløser anser sagen for afsluttet.
Herved opstår det vakuum, der betegnes som "det sorte hul", hvor ikke alene frustrationerne over sygdomstilstanden er en daglig belastning, men hvor også magtesløsheden overfor systemerne gør det svært at se positivt på fremtiden.
Fru Jensen er for syg til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og modtage dagpenge men har samtidig mistet retten til at modtage sygedagpenge, selvom der ikke er en egentlig afklaring på hendes fremtidige beskæftigelsesmuligheder og sygdomsbehandling.
For at undgå fru Jensens situation er det vigtigt, at det enkelte medlem tager kontakt til sin faglige organisation tidligt i sygdomsforløbet. Derved kan Frie Funktionærer vejlede under hele forløbet, eventuelt deltage i rundbordssamtaler med den kommunale sagsbehandler samt de øvrige involverede parter og så vidt muligt guide udenom "det sorte hul".
Vi håber stadig at kunne hjælpe fru Jensen, idet lov om retssikkerhed og administration på det sociale område foreskriver, at kommunen senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op skal tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.
Det er vores erfaring, at en sådan rundbordssamtale sikrer et tværfagligt helhedssyn, som ofte virker positivt for sagen.
I det sociale arbejde forudsættes en forebyggende, aktiverende og arbejdsfastholdende indsats, der skal øge den sygdomsramte eller ledige borgers muligheder for at fastholde eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne indsats kan eksempelvis bestå af:
- Arbejdsprøvning for derved at afdække de fremtidige beskæftigelsesmuligheder.
- Revalideringsforløb til eksempelvis fysisk lettere arbejde.
- Visitering til fleksjob, hvilket betyder et fast arbejdsforhold , hvor kommunen refunderer ½ eller 2/3 af lønnen, men arbejdspladsen til gengæld indretter arbejdstid og arbejdsfunktion, så der tages de nødvendige skånehensyn. Den lægelige afklaring finder sted under hele forløbet og består typisk af forskellige speciallægeundersøgelser, terapeutisk behandling og undersøgelse på arbejdsmedicinsk klinik.
Udbetaling af sygedagpenge ophører, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder. Jf. dagpengelovens § 22 kan perioden med udbetaling dog forlænges i følgende tilfælde:
- Det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat.
- Det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sikredes arbejdsevne, således at dagpengeperioden forlænges i op til 2 gange 13 uger.
- Den sikrede er under eller venter på lægebehandling, som må antages inden for en kortere tid at kunne genskabe arbejdsdygtigheden.
- Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
- Der er påbegyndt en sag om førtidspension.
- Særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.
Hvis kommunens sagsbehandler ikke finder grundlag for at forlænge dagpengeperioden efter bestemmelserne herom i Dagpengelovens § 22, kan den sygemeldte indbringe sagen for Det sociale Nævn, som senest 4 uger efter vil tilkendegive, om man efter fornyet behandling når frem til en anden afgørelse.
Hvis kommunen fastholder, at der ikke længere kan udbetales sygedagpenge, vil den sygemeldte være henvist til at søge økonomisk bistand via de sociale myndigheder. Udbetaling herfra er som bekendt afhængig af husstandens økonomiske situation, hvilket for mange indebærer, at der ikke kan ske udbetaling.
Når enden er god…
Heldigvis har fru Jensens situation udviklet sig positivt.
Frie Funktionærer anmodede kommunen om deltagelse i en rundbordssamtale jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Samtidig med denne anmodning, henviste Frie Funktionærer medlemmet til undersøgelse på arbejdsmedicinsk klinik. Som følge heraf fik fru Jensen fyldestgørende rådgivning om fremtidige erhvervsmuligheder og en beskrivelse af de arbejdsmiljøhensyn, som kan forebygge fremtidige helbredsmæssige problemer.
Denne beskrivelse viste sig at være af stor værdi ved rundbordssamtalen på kommunen. Nu kunne fru Jensen fremkomme med helt konkrete og realistiske jobønsker, og samtidig udelukke andre jobmuligheder, som tidligere var diskuteret. Fru Jensens stærke vilje og hendes udholdenhed har nu overbevist hendes kommunale sagsbehandler om, at hun skal have chancen for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet via et fleksjob.