ForsideHvem er vi Bliv medlem Karriererådgivning A-kasse Medlemstilbud Kurser Juridisk bistand Mine sider Presse
Karriererådgivning
Pas på med, hvad du lægger på nettet

Pas på med, hvad du har på nettet 

Er du jobsøgende og Facebook-bruger? Så skulle du måske tænke en ekstra gang over, om indholdet på din profil er god reklame.

Amerikanske undersøgelser viser, at op mod hver fjerde arbejdsgiver kigger kandidaterne efter i sømmene på nettet, og at hver tiende sågar har droppet en kandidat på baggrund af vedkommendes profil på et socialt netværk.

Netprofiler 
Man bør altid tænke over, hvad man skriver på blogs, hjemmesider og andre steder på nettet, men man kan måske let glemme, at profiler på de populære sociale netværk MySpace og Facebook faktisk er åbne for alle, med mindre man begrænser adgangen til sin profil. Over 700.000 danskere er medlem af Facebook, mens omkring halvt så mange har en profil på MySpace.

Sådan undgår du at gøre dig uheldigt bemærket: 
  • Fjern de billeder og beskeder, der sender uheldige signaler.
  • Hold øje med kommentarerne på din profil. Du kan ikke kontrollere, hvad folk skriver, men hvis du vil undgå upassende kommentarer, er det muligt helt at fjerne muligheden for at efterlade kommentarer.
  • Tænk over, hvilke grupper du melder dig ind i. Selv om det måske virker harmløst at melde sig ind i ”DM i Druk”, er det ikke sikkert, din arbejdsgiver synes om det.
  • Vær ærlig. Lad være med at skrive, at du har en kandidatgrad i erhvervsøkonomi, hvis du i virkeligheden droppede ud på 3. semester. Det er også en dårlig idé at fortie oplysninger i din ansøgning, hvis de alligevel kan findes på nettet.
  • Tænk over, hvad du skriver. Hvis du ikke vil have, at din kommende chef læser det, så lad være med at skrive det.
  • På Facebook kan du gøre din profil helt privat, så det kun er dine venner, der kan se den.
 

FRIE Funktionærer • Hovedkontor og A-kasse • Postboks 925 • Paghs Gård • Overstræde 2 b • 5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • fifu@f-f.dk
A-kasseLønsikringBillig A-kasseA-kasse kontingentA-kasse indmeldelseFølg os på facebook