F. Fravær

Gældende ferielovgivning og eksisterende kollektive overenskomstbestemmelser om feriefridage mv. bør sammenskrives, lovfæstes og udbygges.

Lønmodtageres samlede fraværsrettigheder bør opdeles i to hovedgrupper:

Den ene hovedgruppe skal dække den største del af fraværsrettighederne, som i overensstemmelse med den nugældende ferielovgivning skal indeholde både en ret og en pligt til at afholde ferie.

Den anden hovedgruppe skal være mest muligt fleksibel og skal således give adgang til overførsel mellem de enkelte ferieår og udbetaling ved manglende afholdelse af ferie.

FerieKontoordningen skal gøres obligatorisk for alle lønmodtagere, og eksisterende feriekortordninger skal således afskaffes. På tilsvarende måde som den særlige pensionsopsparing skal der oprettes en individuel FerieKonto for hver lønmodtager, så det sikres, at afkastet af feriemidlerne tilkommer den enkelte lønmodtager, og at indestående feriepengebeløb i princippet ikke kan forældes.

Samtidig og i konsekvens af skiftende regeringers manglende respekt for Feriefonden og dens midler bør Feriefonden opløses.
Endvidere bør ferielovgivningen ændres, så både optjeningsåret og ferieafviklingsåret følger kalenderåret. Derudover skal det være lønmodtageren og ikke arbejdsgiveren, der som udgangspunkt bestemmer feriens placering, blot der sker iagttagelse af visse varsler, og at feriens placering ikke væsentligt vil påvirke driften af arbejdsgivers virksomhed.

Det bør i lønmodtagerloven fastsættes, at mænd og kvinder har ret til fuld løn under retsbestemt orlovsfravær, herunder navnlig barselsorlov.

Der bør i lønmodtagerloven indføjes en bestemmelse om, at lønmodtagere i tilfælde af force majeure situationer har ret til fravær fra arbejdet uden varsel, men også uden løn. Dette skal blandt andet sikre, at eksempelvis personer, der uberettiget varetægtsfængsles, ikke mister deres job som følge af det med varetægtsfængslingen forbundne fravær.