 |
Flere arbejder for lønmodtagerlov |
En af de første lykønskninger, FRIE Funktionærers nye formand Randi Laursen fik, var fra Kristendemokraterne
Kristendemokraternes arbejdsmarkedspolitiske ordfører og formanden for deres arbejdsmarkedsudvalg ønskede tillykke med valget og gjorde opmærksom på, at Kristendemokraterne - ligesom Frie Funktionærer - arbejder for vedtagelse af en lov med minimumsrettigheder for lønmodtagere - en lønmodtagerlov.
Kristendemokraterne modtog vores pjece om en lønmodtagerlov, da vi udsendte den sidste år, og den har indgået i deres overvejelser, da de tidligere i år fremsatte et lovforslag i Folketinget om vedtagelse af en lov med minimumsrettigheder for lønmodtagere.
Kristendemokraterne ønskede nu en nærmere drøftelse med repræsentanter fra Frie Funktionærer for at finde et fælles grundlag, hvor man kunne arbejde bredere på at få vedtaget den lønmodtagerlov, som så mange efterhånden har gjort opmærksom på, at vi mangler i Danmark.
Den Danske Model trænger til kraftig revision
Blandt arbejdsmarkedsjurister er det en stadig mere udbredt opfattelse, at Den Danske Model på arbejdsmarkedet efterhånden trænger kraftigt til en egentlig revision, og i den forbindelse vil det være vanskeligt at undgå vedtagelsen af en egentlig lønmodtagerlov for at give alle lønmodtagere de minimumsrettigheder, der hører med til et moderne samfund.
EU-direktiver EU-retten, der i de seneste 25 år har givet os en lang række direktiver indeholdende minimumsrettigheder, der forbedrer danske lønmodtageres retsstilling, er med til at trække i den retning. Illusionen om, at det danske arbejdsmarked er et aftale-arbejdsmarked, hvor LO og DA aftaler reglerne, og hvor man nærmest forudsætter, at disse regler kommer til at gælde alle, er en illusion, som selv LO og DA har svært ved at tro på.
Man forsøgte op igennem 80'erne og 90'erne, om ikke direktiverne fra EU kunne implementeres indføres i Danmark via aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, men allerede den forrige regering under Poul Nyrup opgav, efter pres fra bl.a. Frie Funktionærer, denne politik, og der er nu en klar erkendelse i regering og Folketing om, at EU-direktiver, der forbedrer danske lønmodtageres rettigheder på arbejdsmarkedet, skal implementeres via lov, således at alle danske lønmodtagere nyder godt af forbedringerne.
Dette gør det endnu mere naturligt at tale om indførelsen af en egentlig lønmodtagerlov, således at man kan få et samlet overblik over lønmodtagernes rettigheder på arbejdsmarkedet.
Uoverskuelig retspraksis I øjeblikket er der lidt uenighed om, hvor mange love man skal have kendskab til, hvis man skal kende alle lønmodtagerrettigheder på arbejdsmarkedet. Men eksperter, som professor Ole Hasselbalch ved Århus Handelshøjskole, mener, at mere end 80 love skal tages i brug for at finde alle lønmodtagerrettigheder på arbejdsmarkedet. En sådan mangfoldighed af lovgivning er i sagens natur ganske uoverskuelig for næsten alle arbejdsgivere og lønmodtagere, og selv mange lønmodtagerorganisationer, advokatvirksomheder med flere har svært ved at danne sig et overblik over retstilstandene på det danske arbejdsmarked.
I en tid, hvor arbejdsmarkedernes effektive indretning er afgørende for den internationale konkurrence, er det meget uhensigtsmæssigt at opretholde en så uoverskuelig retspraksis på det danske arbejdsmarked, så også af den
grund bør politikerne tage initiativ til at indføre en lønmodtagerlov.
Dette drøftede Frie Funktionærers formand med Kristendemokraterne på et møde på Christiansborg, og selvom vi fortsat er strengt partipolitiske neutrale, forhindrer det os ikke i at arbejde sammen med repræsentanter fra de forskellige partier fra sag til sag, når det giver os mulighed for at få vigtige elementer i vores organisationspolitik gennemført til gavn for alle danske lønmodtagere og vore medlemmer.