 |
Fører EU-udvidelsen til fremmed
arbejdskraft fra de nye EU-lande? |
Den 1. maj i år træder udvidelsen af EU i kraft. Dermed kommer 10 nye lande ind i unionen: Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn, Malta og Cypern.
For de 8 førstes vedkommende har der hersket frygt for, at indbyggere fra disse lande massivt ville oversvømme det danske arbejdsmarked, og det har medført, at der er fremsat lovforslag om ændring af udlændingeloven for at begrænse muligheden for, at borgere fra disse nye EU-lande kan tage ophold og arbejde i Danmark.
Lovforslaget, der søger at begrænse indvandringen til det danske arbejdsmarked fra de nye lande, retter sig altså kun mod 8 af landene. Malta og Cypern anses åbenbart ikke for nogen risiko, hvad de næppe heller er. Spørgsmålet er imidlertid, om de 8 andre lande udgør nogen reel risiko for det danske arbejdsmarked!
Danmark har valgt at benytte tiltrædelsestraktatens mulighed for at gennemføre over-gangsordninger for nogle af de nye lande, for så vidt angår arbejdsmarkedet. Reglerne i disse overgangsordninger kan gælde i op til 7 år efter udvidelsen, og for Danmark har man indført følgende regler:
- I en jobsøgningsperiode på op til 6 måneder kan de nye EU-borgere opholde sig i Danmark uden arbejdstilladelse, forudsat de kan forsørge sig selv i perioden.
- De nye EU-borgere (og her forstås i den forbindelse fra de 8 ovenfor nævnte lande) kan opnå arbejdstilladelse, hvis de har et konkret ansættelsestilbud med angivelse af løn- og ansættelsesvilkår.
- Ansættelsestilbudets løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige for det danske arbejdsmarked, fx i henhold til en angivet overenskomst.
- Der skal som udgangspunkt være tale om ansættelse på fuld tid.
- Opholdstilladelsen begrænses til det tilbudte arbejdes varighed, normalt i første omgang for 1 år med mulighed for forlængelse op til 3 år.
- Opholdstilladelsen inddrages som udgangspunkt, hvis arbejdstageren mister det arbejde, som var grundlaget for tilladelsen.
Formålet med aftalen er - efter de politiske kommentarer, der er knyttet til den - at sende et signal til de nye EU-borgere om, at de er velkomne på det danske arbejdsmarked, blot de arbejder efter de danske regler.
Spørgsmålet er, om det er en hensigtsmæssig og rimelig aftale, Danmark her har indgået, først og fremmest efter pres fra Dansk Folkeparti, der som sædvanlig er skræmt ved tanken om, at fremmede skulle søge til Danmark. Hertil er følgende at bemærke:
- Aftalen er formentlig overflødig, idet alle undersøgelser viser, at EU ikke skal forvente en større påvirkning af arbejdsmarkedet med indvandring fra de nye EU-lande.
- Aftalen sender et ikke særlig udadvendt eller venligt signal til de nye medlemslande.
- EU-projektet, der i bund og grund er startet som et projekt for at skabe fred og samhandel i Europa, fremmes ikke med sådanne begrænsninger. Især virker det besynderligt, at Danmark, der stod frem og erklærede de nye lande velkomne og tog en stor del af æren for, at de alle blev medlem så hurtigt, nu er et af de lande, der sætter begrænsninger for, at borgerne kan komme her til landet og arbejde.
- Det er rent konkret meget vanskeligt at holde de nye landes arbejdskraft ude, hvis de reelt i større omfang ønsker at arbejde i Danmark.
Tiltrædelsestraktaten og det danske lovforslag, der skal begrænse udenlandske arbejdstagere, vil nemlig kun afholde danske arbejdsgivere fra at ansætte udenlandske arbejdstagere til lav arbejdskraft. Hvis en dansk arbejdsgiver ønsker at ansætte en udenlandsk entreprenør til at udføre diverse arbejdsopgaver i Danmark, følger det af EF-domstolens praksis, at en sådan udenlandsk arbejdsgiver vil være berettiget til at medtage sine medarbejdere hjemmefra og betale dem hjemlandets lønninger under udførelsen af arbejdet i Danmark. Det vil fx sige, at hvis en nedrivningsentreprenør fra Estland byder på en opgave i Danmark og får opgaven, vil han kunne tage sine estiske medarbejdere med til Danmark, udføre arbejdsopgaven og udbetale dem de lønninger, de efter estisk lovgivning har krav på, og derefter - når opgaven er udført - tage tilbage til Estland med hele sjakket.
En sådan arbejdsudøvelse i Danmark vil vi ikke med den eksisterende lovgivning kunne forhindre, og det vil vel i realiteten være det, der er det mest sandsynlige, hvis udlændinge skulle begynde at udføre opgaver i Danmark - ikke mindst sprogproblematikken taget i betragtning.
Skulle man ønske at komme den mulighed til livs, kræver det, at der indføres en reel lov om minimalløn i Danmark for arbejde, der udføres inden for landets grænser. Noget så vidtgående er Folketinget næppe parat til at gøre, selvom det ville være et fornuftigt led i vedtagelsen af en egentlig lønmodtagerlov, at man fastsatte en minimalløn.