|
|
Afskaf Den Danske Model
Med Menneskerettighedsdomstolens underkendelse af brugen af eksklusivklausuler på det danske arbejdsmarked er det første skridt taget på vejen mod fuld organisationsfrihed i Danmark. Det har FRIE Funktionærer kæmpet for i 25 år. Men der er fortsat lang vej før, der er fuld og reel organisationsfrihed på det danske arbejdsmarked.
Til trods for den glædelige nyhed fra Strasbourg onsdag den 11. januar er der stadig tre væsentlige områder, der skal gøres op med, inden vi kan tale om reel organisationsfrihed i Danmark:
- Der er ingen lovgivning, der sikrer den enkelte lønmodtager mod pres fra tillidsrepræsentanter og andre om indmeldelse i en bestemt faglig organisation. Et pres, der beklageligvis må forventes øget i takt med afskaffelsen af eksklusivklausulerne.
- Der er stadig ingen frihed til lønforhandlinger via egen organisation på det offentlige arbejdsmarked.
- Der er fortsat tvungen fagpension.
Uafhængig tillidsrepræsentant I dag er tillidsrepræsentantfunktionen bundet op på en kollektiv overenskomst. Det vil sige, at det kun er medlemmer af den pågældende organisation, der kan vælge tillidsrepræsentanten. Uorganiserede medarbejdere kan ikke vælge en repræsentant og er heller ikke selv valgbare. Tillidsrepræsentanten burde ligesom sikkerhedsrepræsentanten, kunne vælges blandt alle medarbejdere.
På det offentlige arbejdsmarked, som er fuldstændigt overenskomstdækket, er det stadig tillidsrepræsentanten for den overenskomstbærende organisation, der skal indgå den endelige aftale om decentral løn (lokalløn og Ny Løn) - også for lønmodtagere, der ikke er medlem af den pågældende organisation. Ligeledes skal tillidsrepræsentanten orienteres om ansættelsesretlige problemstillinger såsom advarsler, opsigelser etc..
Inden for det offentlige kan som udgangspunkt kun tillidsrepræsentanter komme med i samarbejdsudvalg. Er medarbejderen ikke medlem af den overenskomstbærende organisation, kan han eller hun aldrig komme i samarbejdsudvalg. Derfor er det ikke mindst på det offentlige område, at der er et ganske betydeligt pres for at være medlem af den "rigtige" organisation - selvom det i mange år ikke har været tilladt med eksklusivaftaler.
Tvungen fagpension Lønmodtagere, der enten ikke er organiserede eller er organiserede i andre faglige organisationer end den, der måtte have indgået overenskomsten på en arbejdsplads, er forpligtet til at have sin pensionsordning i Fagpension, selvom andre pensions- og forsikringsselskaber ofte kan tilbyde langt mere attraktive vilkår. Og selvom arbejdsgiveren gerne vil give mulighed for en anden aftale for de uorganiserede, vil dette i dag være overenskomstbrud.
Der er behov for en lovgivning, som sikrer alle pensionsopsparere friheden til at vælge de ordninger, der passer hver enkelt bedst muligt. Danske pensionsforsikringsvirksomheder har i alt for mange år været beskyttet af en monopollignende situation, og det har betydet, at der ikke har været tilstrækkelig udvikling på området.
Nu er der på grund af åbenhed i finansmarkederne ved at komme konkurrence, og det giver mulighed for pensionsordninger med meget bedre afkast end det, vi har været vant til. Samtidig får man mange steder muligheden for at tilpasse pensionsopsparingen til den enkeltes individuelle behov. Noget, der med ændringerne i familiestrukturen er et stort behov for. Når en meget stor del af de voksne danskere lever som singler, er pensionsordninger med indbygget ægtefællepension jo overflødigt. Det er noget, man skal kunne tegne, hvis man indgår i et parforhold, og der er behov for det. Går man ud af parforholdet, skal vilkårene kunne ændres.
Lønmodtagerlov sikrer de svageste I dag aftales ansættelsesvilkår mellem arbejdstager og arbejdsgiver for en stor del af arbejdsmarkedets parter via overenskomster - den såkaldte danske model. Denne model gælder alle offentlige ansatte og omtrent halvdelen af de privatansatte. Argumentationen for denne model skulle være, at overenskomsten er et sikkerhedsnet for de svageste. Hos Frie Funktionærer mener vi, at sikkerhedsnettet skal være der for alle arbejdstagere. Dette kan vi kun opnå gennem en lovgivning, der fastsætter minimumsvilkår for løn- og ansættelsesvilkår. En sådan lovgivning vil også dæmme op for underbetaling af medarbejdere, som i dag opererer på det danske arbejdsmarked til en løn, der svarer til lønforholdene i deres egne hjemlande.
Indtil ovenstående forhold er løst tilfredsstillende, vil der efter FRIE Funktionærers opfattelse stadig være mange lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, der med rette føler sig tvunget til medlemskab af bestemte faglige organisationer eller forpligtet til at arbejde under for dem mindre fordelagtige løn- og arbejdsvilkår. Derfor vil FRIE Funktionærer nu opfordre beskæftigelsesministeren til at arbejde for lovgivning, der i enhver henseende sikrer reel og fuld organisationsfrihed på det danske arbejdsmarked.
|
|