ForsideHvem er vi Bliv medlem Karriererådgivning A-kasse Medlemstilbud Kurser Juridisk bistand Mine sider Presse
Bliv medlem
Skift a-kasse

Skift a-kasse

Hvis du allerede er medlem af en anden a-kasse, kan du altid skifte til FRIE Funktionærers tværfaglige a-kasse!

Alle kan skifte a-kasse
Du kan skifte til FRIE Funktionærers A-kasse - Tværfaglig, uanset om du har arbejde som lønmodtager eller er ledig, på efterløn, i aktivering eller i øvrigt ikke har arbejde. Når du skifter til FRIE Funktionærer, får du de samme rettigheder til dagpenge, efterløn mv. hos os, som du havde i din tidligere a-kasse.

Vi ordner det praktiske
Du melder dig ind hos os ved at udfylde en ansøgning om skift af a-kasse. 

Så sender vi ansøgningen videre til din nuværende a-kasse og ordner alt det praktiske. Det sikrer, at dit a-kasse-skift sker nemt og uden besvær for dig og vi holder dig selvfølgelig orienteret undervejs.

Hvor hurtigt kan jeg skifte a-kasse?
Er du i job, kan skiftet ske fra den dato, hvor vi modtager din ansøgning. Det er dog praksis at flytte til udgangen af den måned, hvor vi modtager ansøgningen, idet du har betalt kontingent for den fulde måned i din nuværende a-kasse. Skifter du a-kasse som nyuddannet, sker skiftet dog på dagen for afslutningen på din uddannelse.

Er du ledig, på efterløn eller i øvrigt uden job, vil skiftet ske med 1 måneds varsel til udløbet af en udbetalingsperiode, så du ikke skal sende dit dagpengekort eller andet ydelseskort til to a-kasser.

Efterlønsbidrag
Hvis du betaler efterlønsbidrag i din nuværende a-kasse, skal vi efter reglerne også opkræve efterlønsbidrag. Du kan dog fravælge betaling af efterlønsbidrag ved at skrive det, når du udfylder ansøgningen. Du kan skrive det i feltet til særlige bemærkninger, som kommer frem sidst i indtastningen.

LønSikring
Du skal være opmærksom på, at LønSikring ikke medfølger automatisk. Hvis du ønsker at tegne LønSikring, så kontakt os på telefon 6313 8550.

 
Kontakt osOnlineindmeldelse
Skift på KUN 2 minutter!

Har du spørgsmål i forbindelse med din optagelse, så kontakt Salg & Service på tlf. 6313 8550.


FRIE Funktionærer • Hovedkontor og A-kasse • Postboks 925 • Paghs Gård • Overstræde 2 b • 5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • fifu@f-f.dk

A-kasse Lønsikring Billig A-kasse A-kasse kontingent A-kasse indmeldelse