Folkeskole- og gymnasialt niveau
For at deltage i selvvalgt uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau med uddannelsesydelse, er betingelsen, at du er kortuddannet. Dvs. at du har indtil .7-8 års skolegang suppleret med en erhvervsrettet uddannelse eller uddannelse svarende hertil, eller 9-10 års skolegang suppleret med 2 års erhvervsrettet uddannelse eller en forældet erhvervsrettet uddannelse.
Uddannelser som du kan deltage i inden for folkeskole- og gymnasialt niveau:
- Forberedende voksenundervisning (FVU).
- Almen voksenuddannelse (AVU).
- Danskuddannelse til voksne udlændinge.
- Studieforberedende voksenuddannelse (HF-enkeltfag mv.).
- Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.
Alderskrav for deltagelse er som hovedregel 25 år.
Du skal udfylde ansøgningsskemaerne AR 245 og AR 237. Når du og uddannelsesstedet har udfyldt skemaerne, skal de sendes til a-kassen. Vi skal have AR 237-skemaet (ansøgning om uddannelsesydelse) inden du begynder uddannelsen, ellers kan du miste retten til uddannelsesydelse.