 |
Kontaktforløb med dit Jobcenter el. anden aktør |
I kontaktforløbet kan der indgå:
- Samtale til afklaring af den lediges kvalifikationer
- Hjælp til udformning af ansøgninger
- Formidling af job
- Kurser i jobsøgning
- Besøg på arbejdspladser for at afklare jobønsker
- Samtaler om individuel jobplan.
Det er naturligvis i din egen interesse at møde op til de møder og samtaler, som du indkaldes til af det lokale jobcenter, andre aktører eller a-kassen, fordi de angår dine muligheder for job og tilbud. Men det er også en forpligtelse.
Derfor skal du være opmærksom på følgende:
- Du skal komme til alle de samtaler og møder, jobcenteret indkalder dig til. Hvis du ikke møder frem eller afslår et tilbud uden en gyldig grund, kan det få konsekvenser for din dagpengeret. Det samme gælder, hvis du bliver indkaldt af en anden aktør eller af a-kassen.
- Sig derfor aldrig Nej til tilbud om arbejde, kurser, jobtræning mv., før du har rådført dig med os!
Mød op, når du bliver indkaldt til samtaler og møder!