 |
Ledighedsforløbet
Bliver du ledig, så er vi her for at hjælpe dig – for der er mange ting, du skal være opmærksom på. Dels er der den økonomiske side af det, og dels har du som ledig mange rettigheder og pligter.
Du har ret til dagpenge og aktivering i helt op til 4 år, inden for en periode på 6 år. |
Tilmelding til Jobcenteret
Den første dag som ledig skal dig tilmelde sig Jobcenteret som ledig og jobsøgende. Samtidig skal du oprette sit CV på www.jobnet.dk.
Bekræft jobsøgning hver uge
Mindst hver 7. dag skal du logge på din personlige side på jobnet.dk og bekræfte, at du fortsat er jobsøgende. Glemmer du det, risikerer du at blive afmeldt og kan så ikke få dagpenge, før du igen er tilmeldt. På din personlige side på Jobnet.dk har du samtidig adgang til dit CV og til selvbetjeningsmuligheder, hvor du fx kan meddele feriemelding og syge-/raskmelding til Jobcenteret.
CV- og vejledningsmøde i a-kassen
I løbet af de første 3 uger som ledig bliver du indkaldt til et CV- og vejledningsmøde i a-kassen.
Kontaktforløb
Inden for de første 3 måneder bliver du indkaldt til den første samtale i dit Jobcenter eller hos anden aktør. Jobsamtalen vil særligt handle om jobformidling, jobplan og aktivering. Samtalerne i Jobcenteret gentages hver 3. måned, så længe du er ledig.
Husk at møde op!
Du har mødepligt til de møder som du bliver indkaldt til i a-kassen, dit Jobcenter eller hos anden aktør. Hvis du ikke møder op, eller du møder forsinket, risikerer du at miste dagpenge.
Rådighedssamtale i a-kassen
Inden du har været ledig i 3 måneder, skal du til en rådighedssamtale i a-kassen. Ved den samtale skal a-kassen bl.a. undersøge, hvordan din jobsøgning er forløbet, og hvad der eventuelt kan gøres for at opnå et bedre resultat. Rådighedssamtalen i a-kassen gentages hver 3. måned, indtil du igen er i job eller på anden vis forlader dagpengesystem.
Aktivering
Nå du har været ledig i en periode, vil du blive omfattet at ret og pligt til aktivering. Dette betyder at du både har ret til aktiveringstilbud, men også pligt til at tage imod aktiveringstilbud.
Er du under 30 år, skal du have en jobplan og aktiveringstilbud senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed. Er du 30-59 år, skal du aktiveres efter 39 ugers ledighed. Er du fyldt 60 år, skal du aktiveres efter 26 ugers ledighed. Herefter skal du uanset alder have yderligere tilbud, hver gang du har modtaget dagpenge eller anden offentlig forsørgelse i 6 måneder. Du har pligt til at modtage tilbud tidligere og i hele ledighedsforløbet, hvis dit jobcenter beslutter det.
Efter 2 ½ års ledighed skal du aktiveres på fuld tid.