ForsideHvem er vi Bliv medlem Karriererådgivning A-kasse Medlemstilbud Kurser Juridisk bistand Mine sider Presse
A-kasse
Hvornår udbetales dagpengene? 

Hvornår udbetales dagpengene?

En udbetalingsperiode er enten på 4 eller 5 uger (fra næstsidste søndag i en måned til næstsidste søndag i næste måned). Udbetalingsperioderne er bestemt af Arbejdsdirektoratet.

Se udbetalingskalender.

Dine dagpenge vil normalt være til rådighed på din NemKonto fredagen i ugen efter periodeudløb. Vi sender dig en udbetalingsspecifikation på beløbet og med information om næste udbetalingsperiode og TastSelv-dato (eller vedægger et dagpengekort for den næste periode).

Inden a-kassen må udbetale dagpenge mv., skal der trækkes skat jf. dine almindelige skatteoplysninger.

e-Skattekort
Papirskattekortet er afskaffet og afløst af eSkattekortet - det elektroniske skattekort, som a-kassen henter direkte hos SKAT.

Du skal derfor ikke sende dit papirskattekort (hverken hovedskattekort, frikort eller bikort) til a-kassen, heller ikke hvis du får ændret dit skattekort.

Alle skatteoplysninger bliver hentet elektronisk og løbende hos SKAT, før hver udbetaling.

Der sker ikke fradrag for arbejdsmarkedsbidrag i dagpenge og øvrige ydelser fra a-kassen.

Dagpengene fratrækkes kr. 1,28 pr. udbetalt time i ATP-bidrag (2009-beløb).

Men før der kan ske udbetaling, skal følgende være opfyldt:

  1. A-kassen skal have modtaget alle nødvendige oplysninger og udfyldte blanketter.
  2. Arbejdsgiverens betaling af de første 3 ledighedsdage (G-dage) skal bruges først.
  3. Eventuelle overskydende timer skal være afviklet.
  4. Eventuelle karantænetimer skal være afviklet.

Dagpenge for mindre end 7,4 timer i en uge bortfalder på grund af mindsteudbetalingsreglen.

 

FRIE Funktionærer • Hovedkontor og A-kasse • Postboks 925 • Paghs Gård • Overstræde 2 b • 5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • fifu@f-f.dk

A-kasse Lønsikring Billig A-kasse A-kasse kontingent A-kasse indmeldelse