ForsideHvem er vi Bliv medlem Karriererådgivning A-kasse Medlemstilbud Kurser Juridisk bistand Mine sider Presse
A-kasse
Ansøgningsprocedure

Ansøgningsprocedure

Du skal i god tid ansøge om attest PDU2/E303 ved at benytte et særligt skema - blanket EØS 1, ansøgning om attest PDU2/ E 303. Ansøgningsskemaet fås i a-kassen eller hos jobcenteret, og kan også hentes, udfyldes og printes her.
Da både a-kassen og jobcenteret skal udfylde en del af blanketten, anbefaler vi, at du forbereder "papirarbejdet" i god tid inden afrejsen, så du kan være sikker på at have attesten i hånden inden din afrejse. Det er derfor en god idé at sende ansøgningen til a-kassen 4 uger før og allersenest 14 dage inden afrejse.

Du bør samtidig henvende sig på sygesikringskontoret i kommunen og få udstedt et EU-sygesikringsbevis og attest E 119. Så er du sygesikret under dit ophold og sikret ret til sygedagpenge, hvis du bliver syg i 3-måneders perioden.

Udbetalingen af EØS-dagpenge 
Ved attest PDU2 er det a-kassen, der udbetaler dagpengene på sædvanlig vis. De bliver sat ind på din NemKonto.

Ved attest E303, som skal bruges i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz, er det myndighederne i det andet EØS-land, der udbetaler dagpengene. Du kan derfor ikke få pengene ind på din danske konto.

Du får udbetalt det samme i dagpenge, som du ville have fået i Danmark, men omregnet til euro eller landets valuta. Der bliver trukket A-skat af dagpenge i udlandet.
Arbejdsløshedsforsikringsmyndigheden i det andet EØS-land udbetaler de danske dagpenge på Danmarks vegne og får bagefter beløbet refunderet af Danmark.

I nogle EØS-lande kan der godt gå nogen tid, før de første dagpenge bliver udbetalt. Det er derfor en god idé at medbringe penge hjemmefra.

Du skal gå til kontrol og stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og du må ikke holde ferie. Du må heller ikke tage til et eller flere andre lande end det, der står på attest PDU2/E303.

Hvis du er afsted med attest E303 (Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz) skal du, inden du tager hjem igen, få arbejdsløshedsforsikrings-myndigheden i det andet EØS-land til at udstede en attest E 303/5. Den skal sendes til a-kassen, som skal bruge den til afregning af skat. Den skal også bruges, hvis du får brug for a-kassens hjælp til at få eventuelt manglende dagpenge udbetalt for perioden i udlandet.

Kontakt a-kassen
Reglerne for dagpenge samtidig med at man er i udlandet er komplicerede, og der er mange fælder. Kontakt derfor a-kassen, hvis du har planer om at søge arbejde i udlandet. Her får du også yderligere information og vejledning om, hvordan du skal forholde dig før afrejsen, mens du er i det andet EØS-land, og når du vender tilbage til Danmark.

 

FRIE Funktionærer • Hovedkontor og A-kasse • Postboks 925 • Paghs Gård • Overstræde 2 b • 5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • fifu@f-f.dk
A-kasseLønsikringBillig A-kasseA-kasse kontingentA-kasse indmeldelseFølg os på facebook