|
|
 |
Arbejde for ægtefælle | Hvis du deltager i din ægtefælles virksomhed, bliver du normalt anset for at være selvstændig. Dette gælder også selvom du er ansat som lønmodtager i din ægtefælles virksomhed, og måske er lønmodtager i relation til skattelovgivningen.
Hvis der er mindre end 20 ansatte i virksomheden (ejeren af virksomheden, medejere og disses ægtefæller tælles ikke med i opgørelsen), eller hvis du er ansat i en overordnet stilling eller dine ansættelsesvilkår afviger fra de almindelige løn- og arbejdsvilkår for tilsvarende arbejde, vil du altid blive anset for at være selvstændig.
Du vil dog altid blive anset som lønmodtager, hvis:
- der er mindst 20 ansatte i virksomheden,
- du ikke har nogen form for ejerskab af virksomheden,
- du ikke er ansat i en overordnet stilling og
- du er ansat på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
|
|