ForsideHvem er vi Bliv medlem Karriererådgivning A-kasse Medlemstilbud Kurser Juridisk bistand Mine sider Presse
A-kasse
Tilmelding som ledig

Tilmelding som ledig 

Hvis du bliver ledig, skal du melde dig ledig direkte på jobnet.dk, eller tilmelde dig på det lokale Jobcenter. Du skal være tilmeldt som arbejdssøgende dagpengemodtager for at få dagpenge.

Du skal tilmelde dig senest på 1. ledighedsdag.

Tilmelding via internettet
Du klikker ind på jobnet.dk.

Når du indtaster din tilmelding, bliver du bedt om at indtaste relevante oplysninger om dit fagområde og a-kasse (FFA).

Tilmeldingen afsluttes med, at du får en elektronisk kvittering på skærmen. Husk at printe og gemme kvitteringen. Det er din dokumentation for at du er tilmeldt.Kvitteringen sendes ind til til a-kassen, sammen med dit første dagpengekort.

Når du slutter din registrering, bliver du via et link guidet frem til Arbejdsdirektoratets blanketside, hvor du kan udskrive dagpengekort (AR272). Det udfyldes og sendes til a-kassen når perioden udløber. Du kan også ringe til a-kassen og få fremsendt dit første dagpengekort mv. - og har du ikke allerede sendt din ledighedserklæring til a-kassen, skal det gøres med det samme.
Det er dog meget nemmere at bruge TastSelv - se nedenfor.

Personligt fremmøde
Vælger du personligt fremmøde, skal du på 1. ledighedsdag møde op på det lokale Jobcenter og tilmelde dig som ledig og arbejdssøgende. Du kan finde adressen på et jobcenter i nærheden af din bopæl her.

Her får du samtidig udleveret og stemplet dit første dagpengekort, som sendes til a-kassen efter periodens udløb.

Ugentlig bekræftelse
Når du er tilmeldt som arbejdssøgende dagpengemodtager, skal du mindst hver 7. dag gå på jobnet.dk og bekræfte, at du aktivt søger job. Glemmer du det, risikerer du at blive afmeldt, og kan ikke få dagpenge før du igen er tilmeldt.

Brug TastSelv - og spar tid og porto
Send din ledighedserklæring, dagpengekort og ferieansøgninger elektronisk til a-kassen via TastSelv - det er både lettere og billigere for dig. Så slipper du for at udfylde fx blanketterne i hånden, lægge det i en konvolut, frankere og gå i postkassen. Du udfylder og sender simpelthen over internettet.

e-Boks
Vi anbefaler også, at du benytter e-Boks. Hvis du tilmelder FRIE Funktionærer som afsender, sender vi udbetalingsspecifikationer og evt. breve til din e-Boks. Læs mere om e-Boks.

 

FRIE Funktionærer • Hovedkontor og A-kasse • Postboks 925 • Paghs Gård • Overstræde 2 b • 5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • fifu@f-f.dk

A-kasse Lønsikring Billig A-kasse A-kasse kontingent A-kasse indmeldelse