ForsideHvem er vi Bliv medlem Karriererådgivning A-kasse Medlemstilbud Kurser Juridisk bistand Mine sider Presse
A-kasse
Hvornår udbetales dagpenge?

Hvornår udbetales dagpenge? 

En udbetalingsperiode er enten på 4 eller 5 uger - perioden fremgår af dagpengekortet. Dine dagpenge vil normalt være til rådighed på din NemKonto fredagen i ugen efter periodeudløb. Herefter sender vi en udbetalingsspecifikation vedlagt nyt dagpengekort for den næste periode.
 
Inden a-kassen må udbetale dagpenge mv., skal der trækkes skat jf. dine almindelige skatteoplysninger.
 
e-Skattekort afløser papirskattekort
Papirskattekortet er afskaffet, og blev fra den 1. januar 2008 afløst af eSkattekortet - det elektroniske skattekort, som a-kassen henter direkte hos SKAT.
 
Du skal derfor ikke sende dit papirskattekort (hverken hovedskattekort, frikort eller bikort)  til a-kassen, heller ikke hvis du får ændret dit skattekort.
 
Alle skatteoplysninger bliver hentet elektronisk og løbende hos SKAT, før hver udbetaling. 

Der sker ikke fradrag for arbejdsmarkedsbidrag i dagpenge og øvrige ydelser fra a-kassen.
 
Dagpengene fratrækkes kr. 1,16 pr. udbetalt time i ATP-bidrag (2008-beløb).
 
Men før der kan ske udbetaling, skal følgende være opfyldt:
 
A-kassen skal have modtaget alle nødvendige oplysninger og udfyldte blanketter.
  1. Arbejdsgiverens betaling af de første 3 ledighedsdage (G dage) skal bruges først.
  2. Eventuelle overskydende timer skal være afviklet.
  3. Eventuelle karantænetimer skal være afviklet.
  4. Dagpenge for mindre end 7,4 timer i en uge bortfalder på grund af mindsteudbetalingsreglen.
 

FRIE Funktionærer • Hovedkontor og A-kasse • Postboks 925 • Paghs Gård • Overstræde 2 b • 5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • fifu@f-f.dk
A-kasseLønsikringBillig A-kasseA-kasse kontingentA-kasse indmeldelseFølg os på facebook