ForsideHvem er vi Bliv medlem Karriererådgivning A-kasse Medlemstilbud Kurser Juridisk bistand Mine sider Presse
A-kasse
Orlov til børnepasning

Orlov til børnepasning

Hvis dit barn er født før 27.03.2002 og endnu ikke er fyldt 9 år, kan du gå på børnepasningsorlov, hvis du inden 01.04.2004 meddelte AF, at du ville benytte orloven. Du kan ikke gå på børnepasningsorlov, hvis dit barn er født 27.03.2002 eller senere. I det tilfælde er du omfattet af den fleksible barselsorlov.

Reglerne om barsel finder du her.

Yderligere oplysninger er om den fleksible barslesorlov finder du på www.borger.dk.

Forældre kan holde børnepasningsorlov enten hver for sig eller samtidig. Retten gælder også for ledige. Der er mulighed for både retsmæssig børnepasningsorlov - dvs. orlov som arbejdsgiveren skal acceptere - og aftalebaseret børnepasningsorlov, som du kun kan få, hvis din arbejdsgiver giver dig lov.

Du kan kun holde retsmæssig orlov til børnepasning (13 uger) én gang for hvert barn. Ekstra orlov skal aftales med arbejdsgiveren (eller med Jobcenteret, hvis du er ledig). Man kan sammenlagt holde orlov til børnepasning i maksimalt 52 uger (pr. forælder, pr. barn). Orloven kan godt holdes i udlandet.

Du har ikke krav på løn i orlovsperioden, men du kan fra a-kassen modtage et beløb, der svarer til 60% af den maksimale dagpengesats.

Du kan få orlov, hvis du:

  • har barn der er født før 27. marts 2002
  • inden 1. april 2004 gav Arbejdsformidlingen skriftlig besked om, at du ville benytte orloven
  • har bopæl i og opholder dig i Danmark, før du går på orlov
  • har ret til sygedagpenge i tilfælde af sygdom
  • har ret til dagpenge, hvis du er ledig
  • har en aftale om orlov med din arbejdsgiver og fastlagt vilkårene for din tilbagevenden
  • er sammen med dit barn i hele orlovsperioden - også hvis orloven holdes i udlandet.

Dit barn:

  • skal være under 9 år i hele orlovsperioden,
  • må kun have halvtidsplads i institution.

Hvis du er ledig, skal du være berettiget til dagpenge ved orlovens start. Husk også at tilmelde dig Jobcenteret, når orloven slutter.

 

FRIE Funktionærer • Hovedkontor og A-kasse • Postboks 925 • Paghs Gård • Overstræde 2 b • 5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • fifu@f-f.dk

A-kasse Lønsikring Billig A-kasse A-kasse kontingent A-kasse indmeldelse