 |
Tilbagebetaling af efterlønsbidrag |
Fortryder du dine indbetalinger, kan du til enhver tid melde dig ud af ordningen, og få dit efterlønsbidrag retur.
Du skal blot give a-kassen skriftlig besked om at du vil frameldes - enten pr. brev eller i en e-mail til akassen@f-f.dk. Samtidig skal du udfylde blanket AR 252, som du kan printe
her.
Du kan også vælge efterlønsbidrag fra i en periode uden at fravælge efterlønsordningen om helhed. Dette kan dog have konsekvenser for din ret til efterløn.
Du skal være opmærksom på, at du ved at fravælge efterlønsbidraget, risikerer at miste muligheden for senere efterløn og skattefri præmie. Hvis du fortryder din framelding, har du dog, hvis du er født efter 30. juni 1960, og har været uafbrudt a-kasseforsikret i længere tid, mulighed at kunne blive tilmeldt efterlønnens
fortrydelsesordning.
Du får dit efterlønsbidrag tilbage ved at det bliver overført til din pensionsordning.
Du får dog efterlønsbidraget tilbage kontant, hvis du
- højst har betalt efterlønsbidrag i 1 år
- har fået tilkendt førtidspension, og dermed bliver afskåret fra efterløn
- er fyldt 60 år, og ikke gør brug af efterlønsordningen
- er emigreret, eller skal emigrere.
- bliver ramt af livstruende sygdom
Hvis du får efterlønsbidraget kontant tilbage eller overført til en udenlandsk pensionsordning, trækkes der skat eller afgift af beløbet. Du skal ikke betale skat eller afgift, hvis beløbet overføres til en dansk pensionsordning.
Hvis du dør, inden du når folkepensionsalderen, og uden du har benyttet efterlønsordningen, betaler a-kassen dit efterlønsbidrag kontant tilbage til dine efterladte, med fradrag af 30% i afgift.